Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det, skrev Robert Storm Pedersen. Og vejret er den altafgørende faktor, når man taler grøntsager. I år blev foråret usædvanligt koldt. Det betød flere ting.
For det første gik aspargessæsonen i gang et par uger senere end man normalt regner med – hovedreglen er, at den varer fra begyndelsen af maj til sankt hans – men det betyder jo ikke, at den bliver forlænget i den anden ende. Høster man asparges senere end sankt hans, er det faktisk næste års asparges man høster, lyder talemåden. Planterne skal have ro og samle kræfter til den næste, hektiske sæson.
For det andet bliver frugt- og bærsæsonen nok mindre givtig end mange frugtavlere havde håbet på. Det kolde vejr betyder nemligt, at bier og andre bestøvere ikke vover sig udenfor. Og resultatet er færre af de frugter, der skal bestøves i det tidlige forår – som fx æbler.
I et ‘normalt’ supermarked vil sæsonerne være uden betydning – det er altid muligt at finde varerne et andet sted, hvor sæsonen arter sig efter indkøbschefens humør. Men sådan er det ikke her – og det er netop det, der er det udfordrende.
Med klimaforandringer, der efterhånden rykker ganske tæt på, må vi vænne os til at det måske også bliver svært for de konventionelle supermarkeder at opretholde illusionen om det ‘tids- og stedsløse’ sortiment, og så kan vi lige så godt begynde at øve os.
Øve os i at spise lokalt. Hvem ved. Måske smager det endda bedre?